Regenerativ fordybelse på Bygagergaard

regenerative fordybelses-dage på Bygagergaard går du som deltager på opdagelse i dit liv, og fordyber dig i at mærke dig selv - uforstyrret af hverdagen og holdt af naturen. Vi kontemplerer mening og retning.

Kontemplation betegner ‘koncentreret fordybelse’ og kommer af latin for ‘beskue’ Og det er netop omdrejningspunktet på regenerative fordybelsesdage.
Vi fordyber os i rejsen mod meningsfulde liv, og anvender både øvelser og kropspraksis som afsæt for at nå dybere i forståelsen af vores liv og livsbane. Kongstanken er at kroppen ofte både er mere avanceret og præcis end hjernen i forhold til at forstå sammenhænge og se helheder. Det er et afsæt, som mange måske længe har mærket som sandt, og som naturvidenskaben nu kan dokumentere.

I en fusion mellem naturens principper og rytme samt naturvidenskab og eksistentialistisk filosofi bliver det muligt at gå opdagelse i alle lag af hvad det vil sige at være et menneske; vel at mærke et menneske som rækker efter livets øverste hylder og samtidigt er indstillet på at mærke alle lagene af smerte, skuffelse og afmagt. I stedet for at søge tilflugt i sindet og afkoble os fra kroppen og planeten, forsøger vi at skabe synergi og sammenhæng mellem alle disse lag.

Målet er at deltagere drager hjem genopladet og med viden og værktøj der kan understøtte deres individuelle livsrejse.

Formål

Regenerativ fordybelse på Bygagergaard skaber ramme for følgende:

  • At tage sig tid til et status-tjek, og derved (gen-)finde mening og sætte retning

  • At træde et skridt tilbage, for at kunne træde frem med fornyet kraft og inspiration.

  • At blive næret gennem kontakt med naturen.

  • At skabe selvomsorg som afsæt for reelt at udleve personlige værdier.

  • At kontemplere et helhjertet liv med ejerskab og retning.

  • At skabe kohærens mellem hjerne, hjerte og mave.

Dagen er for alle, som ønsker en eller flere af nedenstående:

  • At styrke evnen til at selvregulere nervesystemet fra uro til ro

  • At leve kontaktfuldt, autentisk og kraftfuldt med sig selv og sine omgivelser

  • At øge graden af mening, retning og velvære i hverdagen

  • At træde ind i en ramme som vil nære krop, sind og psyke.

Regenerative fordybelsesdage handler IKKE om at vi fordyber os i bæredygtigheds-principper for klima, miljø eller landbrug. Det handler derimod om kultiveringen af det indre landskab; om at skabe en indre virkelighed, der er i overenstemmelse med den ønskede ydre virkelighed.

Det er heller ikke en dag i ekspert-vældets tegn. Livet er for komplekst og uforudsigeligt til forenklede formularer for det gode liv. Livet skyller over os alle, og først ved at læne os ind i erkendelsen af vores individuelle relative ligegyldighed, kan vi leve fuldt, åbent og i kontakt med nuet. Derfor kredser inputs om hvordan vi - både fysiologisk og psykologisk - optræner vores tolerance for at slippe de frugtløse forsøg på at beherske livet, og i stedet arbejde med.

Ramme

Vi opholder os i naturen, og bruger naturen som afsæt for at komme i kontakt med det, som vi på så forunderlig vis er blevet afkoblet fra. Gennem tiden har vi i Norden haft forskelligartede forhold til naturen:

  • Levet i naturen (jægere/samlere)

  • Kæmpet mod naturen (stenaldersamfund)

  • Anvendt naturen (landbrug)

  • Udfordret naturen (industrialisering)

Inden for bæredygtigheds-bevægelsen og regenerativ forskning argumenteres for at planetens akutte problemer kun løses ved at den kollektive bevidsthed hæves; vi er nødt til at forstå os selv som aktører i ét stort levende system. Kun gennem denne kollektive bevidstheds-udvikling kan vi eftersigende lykkes med at ændre adfærd, og dermed den aktuelle krise-kurs. Ét af elementerne er at vi får inspiration til at leve i overenstemmelse med planetens rytme og bevægelse.

Idag oplever mange en tørst efter at vende hjem til naturen, og i højere grad leve i sameksistens med vores essens; det vi faktisk er. Med regenerative fordybelsesdage tilstræber vi på Bygagergaard at imødekomme dette.

På dagen møder du forskelligartede øvelser, der har kropslig eller kognitiv karakter:

fokuseret vejrtrækning

sauna/isbad

kropsregulering gennem bevægelse

blid yoga

skrive-, meditations, og refleksionsøvelser.

Du kan forvente en form, hvor vi sammen arbejder individuelt.
Således arbejder du med dig selv om dig selv i et fællesskab af andre på selvopdagelsens eventyr.

DATOER
Du kan tilmelde dig en dag eller alle tre dage. Tilmelder du dig alle tre datoer vil du få 1500 kr. i rabat.

  • Regerativ Fordybelsesdag på Bygagergaard

    Lørdag d. 2. december, 2023 kl. 10.00-18.00

    Pris:
    2250 kr. inkl. forplejning.

    Du sparer 1500 kr. ved at tilmelde dig alle tre fordybelsesdage til en pris på 5250 kr.

  • Regenerativ Fordybelsesdag på Bygagergaard

    Lørdag d. 13. januar, 2024 kl. 10.00-18.00

    Pris:
    2250 kr. inkl. forplejning.

    Du sparer 1500 kr. ved at tilmelde dig alle tre fordybelsesdage til en pris på 5250 kr.

  • Regenerativ Fordybelsesdag på Bygagergaard

    Lørdag d. 6. april, 2024 kl. 10.00-18.00

    Pris:

    2250 kr. inkl. forplejning.

    Du sparer 1500 kr. ved at tilmelde dig alle tre fordybelsesdage til en pris på 5250 kr.

Til dig som ønsker mere baggrundsviden:

Den aktuelle bæredygtighedsagenda relaterer sig ofte til samfundsrelaterede spørgsmål inden for miljø og klimaforandringer. Men bæredygtig selvledelse tager afsæt i at det indre miljø er prædisponerende for kvaliteten af det, du skaber; det er et indefra-ud livssyn. Bæredygtighed afspejler en nul-sum –‘tag ikke mere end du giver’. Men diskursen bevæger sig allerede videre og hen imod en regenerativ bevægelse, som betyder at der aktivt bliver givet mere end der tages.
Litteraturen fremhæver et behov for en forståelse af hvordan man skaber indefra-ud harmoni, såfremt vi skal lykkes med at navigere udfordringerne forude. I en omgivende kultur som inviterer til travlhed og udbrændthed, er der akut behov for at individer støttes i at opleve mening og retning i deres egen regenerative rejse. På denne måde bliver flere i stand til at bidrage i de strukturelle og samfundsrelaterede udfordringer, som verden kalder på at der tages ejerskab omkring.
Den aktuelle krise afspejler en bevidstheds-krise. Hvis bevidstheden kan hæves til at forstå den allestedsnærværende interconnectedness/forbundethed, så kan vi afstedkomme de nødvendige adfærdsmæssige forandringer.
I forhold til at skabe denne forståelse, så er det relevant at stå skuldrende af somatiske og kontemplative praksisser i forsøget på at skabe dette transformative arbejde.

 Facilitatore

ANNA FALCH

JOHAN FREDERIK BANZHAF